Coronavirus Information på dansk / Information in English

Arbejdspakke 3 – Københavns Universitet

ELDORADO > Forskning > Arbejdspakke 3

Arbejdspakke 3

Etnografiske observationer og brug af IT værktøjer for at fremme gode madvaner

Baggrund: Ældres madvaner kan forbedres, hvis vi forstår at tage højde for de muligheder og barrierer, der omgiver de ældre i hverdagen. I arbejdspakke 3 ønsker vi at indtænke nye generationer af ældre. De ældre er i dag langt mere forskellige end før, men de har også nogle IT-færdigheder, som tidligere generationer ikke havde. Vi vil derfor opbygge en IT-platform, der fremmer gode madvaner, men som samtidig rummer nye metoder til dataindsamling og analyse.  

Forskningsaktivitet: Med en etnografisk tilgang kortlægges ældres madvaner. Der udarbejdes en bikube-model, som giver et overblik over, hvordan gode madvaner kan fremmes. På baggrund af bikube-modellens resultater og de ældres egne ideer opbygges en IT-platform, der tager højde for ældres individuelle behov og ønsker.  IT-platformen vil være en ny tilgang til dataindsamling og analyse (f.eks. opbygning af bedre spørgeskemaer) samt som et brugbart kommunikations-værktøj, hvor formålet er at skabe madglæde og gode madvaner.

Forventet udbytte: I arbejdspakken udarbejdes der en bikube-model, der kan identificere madvaner hos ældre danskere, som stadig bor i eget hjem. Der opbygges en interaktiv og personaliseret IT-platform, som fremmer gode madvaner. Derudover forventes nye indsigter i forhold til, hvem de ældre er, og hvordan man kan fremme hensigtsmæssige vaner i tæt samarbejde med brugerne.

Resultater: Du kan læse om aktiviteter og resultater gennem projektforløbet nedenfor under 'Nyheder forår 2020', 'Nyheder efterår 2018', 'Nyheder sommer 2017', 'Nyheder vinter 2016' og 'Nyheder forår 2016'.

Nyheder forår 2020

Social samspisning i mixed reality

Dannie Korsgaard forsvarede sin ph.d.-afhandling den 23. august 2019 på Aalborg Universitet med titlen ”Immersive Eating: The virtually enhanced solitary meal context as a strategy to promote positive meal experiences and sufficient energy in­take for future generations of older adults” (Kors­gaard, 2019).

Afhandlingen indgår i den del af ELDORADO pro­jektet, der har til formål at fremme gode madvaner hos kommende generationer af ældre gennem brug af IT. Der er i tidligere studier vist en sammenhæng mellem social isolation og underernæring hos ældre. Visse faktorer i spisekonteksten har vist sig at have en indflydelse på, hvor meget den ældre spiser. Specifikt har studier vist, at de fysiske omgivelser omkring måltidet både kan øge og formindske mængden af mad, der spises, og at mennesker har en tendens til at spise mere, når der spises med nogen, man kender.

Dannie Korsgaards afhandling undersøger, om virtuelle sociale måltider kan påvirke spiseoplevelsen og den mængde mad, der bliver indtaget af den ældre, der spiser alene. De seneste år er der sket en udbredelse af en teknologi, der tillader brugeren at bære et head-mounted-display på hovedet, som dækker brugerens synsfelt og hørelse med skærme og hovedtelefoner. Indholdet på skærmene og lyden i hovedtelefonerne opdateres efter, hvordan brugeren bevæger hovedet, og gør, at brugeren kan opleve en virtuel virkelighed.

Et mix af virkelig og virtuel verden

I ELDORADO projektet blev der udviklet en pro­totype af et head-mounted-display, der muliggør spisning af et måltid samtidig med, at brugeren oplever et mix af den virkelige og virtuelle verden, kaldet mixed reality. I mixed reality oplever bru­geren, at spiseomgivelserne er virtuelle, men at maden, service og hænder forsøges gengivet som i den virkelige verden. Det er således muligt for bru­geren at håndtere maden, mens udstyret forsøger at skabe en illusion af, at brugeren sidder i andre omgivelser og spiser. Samtidig tillader teknologien også, at andre spisende med en lignende proto­type kan opkoble sig til denne virtuelle verden, uanset hvor de befinder sig. Gennem en grafisk repræsentation af personen, en såkaldt virtuel avatar, der gengiver brugerens bevægelser og det, der siges, kan de spisende interagere, mens de spiser deres alene-måltid i virtuelle omgivelser.

I en workshop i ph.d.-projektet blev ældre rekrutteret til en ældre-café i Det Gode Køkken, Hols­tebro. Her blev det undersøgt, hvordan de ældre deltog i sociale måltider, og hvilken holdning de havde til at spise med en person, de ikke kendte.

De ældre udtrykte også deres holdning til en ræk­ke tænkte scenarier, hvor IT faciliterede kontakten mellem gæsterne af et socialt måltid. Resultaterne viste, at denne gruppe ældre var mere åbne overfor at spise sammen med andre, jo bedre de kend­te dem. En stor del af de ældre fandt de præsenterede scenarier med IT svære at betjene og frastødende.

I afhandlingens første artikel (Korsgaard et al., 2020) beskrives et studie, som undersøgte teknik­ker til at finde mønstre i data fra interviews, der handlede om ældres adfærd i forbindelse med daglige måltider. Produktet fra dette studie er en række persona-beskrivelser, hvor et af disse syn­liggjorde, at alene-måltidet var uønsket.

De resterende artikler i ph.d.-afhandlingen beskriver studier, der evaluerede design-iterationer af prototypen på henholdsvis en yngre gruppe, en ældre gruppe med gangbesvær og en gruppe ak­tive ældre (Korsgaard et al., 2017; Korsgaard et al., 2019A og Korsgaard et al., 2019B). Viden blev opsamlet gennem både kvalitative og kvantitative metoder i form af interviews, koordinationsøvelser, videoobservationer, spørgeskemaer og måling af de ældres energiindtag under en række kontrolle­rede forhold. De vigtigste resultater viser, at proto­typens virtuelle omgivelser i den sidste iteration blev modtaget positivt hos de ældre testpersoner og fik maden til at fremstå af en bedre kvalitet sammen­lignet med spisning uden prototypen. Prototypen med de virtuelle måltidspartnere fik brugerne til at grine og være i bedre humør, efter de virtuelt havde spist sammen. Men hverken de virtuelle omgivelser eller virtuelle måltidspartnere øgede energiind­taget i sammenligning med at spise uden brug af prototypen. På trods af positive reaktioner på prototypen i form af en bedre spiseoplevelse udtalte gruppen med gangbesværede ældre sig negativt, når de blev spurgt ind til fremtidigt brug af prototypen.

Det forventes, at idéen med brug af virtuelle måltidssamtaler til at skabe en forbedret kontekst om alene-måltidet vil blive mere anvendelig i frem­tiden. Det sker når nyere generationer bliver ældre, fordi de allerede nu kommunikerer virtuelt gennem platforme på internettet.

Nyheder efterår 2018

Ældres oplevelse af virtuelle spisemiljøer

I samarbejde med Det Gode Køkken i Holstebro Kommune har en mindre gruppe ældre (n=7) evalueret prototypen af en mixed reality IT-plat­form. Her prøvede de ældre HMD-briller (Head Mounted Display-brille), der skaber et virtuelt miljø, så man kan se sig selv eller dele af sig selv i en virtuel verden.

Der blev udført forsøg med to virtuelle verden­er: Et indendørs køkkenmiljø og et udendørs parkmiljø, som de ældre befandt sig i, mens de spiste.

I et efterfølgende interview brugte næsten alle deltagerne ordet ”hyggeligt” til at beskrive deres foretrukne spisemiljø. Samtidig gav de kritik af bl.a. realismen og farvevalget i de to virtuelle miljøer. Kun en enkelt deltager var positiv ift. at anvende et lignende produkt til daglig. Nogle af begrundelserne imod var teknologi-mæthed, installationsstørrelse og et manglende behov. Resultaterne er publiceret i en videnskabelig artikel (Korsgaard et al., 2018)

I senere afprøvninger (forår 2018) har der været fokus på det sociale aspekt og på, om man fak­tisk spiser mere, når man sidder flere sammen. De ældre har sammen med to venner besøgt Aalborg Universitet i København, hvor de har spist fra en kagebuffet tre gange. De ældre bestemte selv, hvem de inviterede med, men alle havde rundet 65 år. Hver gang de ældre fik serveret fra kagebuffeten, foregik det i nye fysiske eller digitale omgivelser og enten alene eller sammen med deres venner. Resultaterne er under bearbejdning og bliver præsenteret senere.

Fotoanalyse kan identificere måltider og madindtag

Vi har tidligere skrevet om et studie, hvor en gruppe ældre, der boede i eget hjem, havde udfyldt en dagbog og taget billeder af deres mad og madoplevelser i seks dage.

Nu er mere end 150 måltidsbilleder blevet analyseret ved hjælp af indholdsanalyse, hvor de er blevet kodet for 11 forudbestemte måltidskarakteristika (fx farver, forskellige fødevarer, madlavningstilstand, varmt/koldt og spisemiljø), og energiindholdet og portionsstørrelsen af de afbildede måltider er blevet estimeret.

Resultaterne viser, at de ældre i dette studie spiste meget traditionel dansk mad. Hovedpar­ten af både frokost- og aftensmåltiderne fulgte de nationale kostanbefalinger ift. protein, mens energiindtaget pr. måltid var lavere end det anbefalede.

Fotoanalysen af de ældres egne måltidsbilleder har givet et godt kendskab til, hvad de ældre spiste, hvilket miljø de spiste i samt hvilke tra­ditioner og individuelle madpræferencer, de havde. Resultaterne fra fotoanalyserne er ind­sendt til publicering i et videnskabeligt tidsskrift og vil blive omtalt senere.

Måltidsvaner hos ny generation af ældre

I ELDORADO projektet vil vi gerne have viden om måltidsvaner og spiseglæde hos den unge generation af ældre, der er 65-75 år og bor alene. I efteråret 2017 blev der derfor igangsat en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 1300 borgere i kommuner, der har madservice­producenter med i ELDORADO, blev inviteret til at deltage.

Resultaterne af undersøgelsen baserer sig på mere end 400 svar. Dataanalysen er stadig i gang, men de foreløbige resultater viser, at for de 65-75-årige aleneboende ældre var den vigtigste faktor for tilfredshed i forbindelse med måltidet, at maden var hjemmelavet, og at de kunne lave maden selv. 74% af respondenterne svarede, at de havde gode køkkenevner, og 65% lavede mad hver dag eller 3-6 gange om ugen.

Nyheder sommer 2017

"Next generation” ældre og madservice

En stor spørgeskemaundersøgelse skal give svar på, hvad der har betydning i forbindelse med måltidsvaner og spiseglæde blandt de nye genera­tioner af ældre. Undersøgelsen fokuserer på ældre (65+), der bor alene, og den skal gennemføres af mindst 300 personer enten elektronisk eller i en papirversion.

Spørgeskemaet er delvist baseret på den viden, der er fremkommet af bikube-modellen, der viste, at bl.a. det sociale aspekt var en vigtig faktor for hjemmeboende ældres madoplevelser.

Virtual Reality

Virtual Reality (VR) er også klar til at blive testet med hjemmeboende ældre fra Jylland. VR åbner mulighed for at spise i et nyt miljø, fordi det via brillerne opleves som at være der selv. Et af miljøerne er en park med meget flotte efterårsfarver på træerne, kvidrende fugle og en fontæne, der pibler med beroligende vand. Et andet miljø er med flere mennesker, fx en hyggelig café/restaurant.

Inden for ELDORADO projektets tidsrammer bliver det ikke muligt videnskabeligt at dokumentere, om de ældre spiser mere som følge af VR-miljøerne. Men testen kan vise, om VR er noget, de ældre vil kunne bruge, og den vil pege på, hvilke barriere der måtte være – både teknisk og i forhold til deltagernes accept.

Nyheder vinter 2016

God madoplevelse for ældre

I arbejdet med den gode madoplevelse for ældre er der færdigudviklet en model, der viser hoved­faktorerne for de ældres madoplevelser. Model­len kaldes en bikube-model og er baseret på 22 hjemmeboende ældres udsagn om hvilke fak­torer, der har afgørende betydning i forbindelse med mad og madoplevelser. Modellen viser, at det sociale aspekt spiller en meget stor rolle for en god madoplevelse, men selve madlavningen kan også være vigtig.

Bikube-modellen skal bl.a. bruges som fundament til at udvikle en IT-platform, der primært skal facilitere sociale mad-møder for ældre. I udviklingsarbejdet med IT-platformen benyttes personas (beskrivelser af fiktive personer som repræsenterer forskellige bruger-typer) og scenarier som metode.

Der er netop afholdt workshops i samarbejde med en madserviceudbyder i Jylland for at se på muligheder og barrierer for IT-platformen.

Bikube-modellen skal også danne grundlag for en større spørgeskemaundersøgelse, der skal se på nogle statistiske sammenhænge mellem nogle af elementerne fra bikuben.

Nyheder forår 2016

Hvad er god madoplevelse for ældre? Dette meget komplekse spørgsmål er som noget af det første forsøgt besvaret. Til brug herfor er der som en overordnet metode foretaget en et­nografisk undersøgelse (kvalitativ beskrivende forskningsmetode), hvori der deltog 23 hjem­meboende ældre. Etnografi er benyttet, fordi det kan give detaljeret viden omkring ældres opfattelser, holdninger og vaner i forhold til helt specifikke måltider. Datamængden er relativ omfattende, idet der indgår både dagbøger (ført over 6 dage), deltagernes egne digitale billeder af mad og madoplevelser (i alt 142 anvendte billeder) samt dybde-interviews.

Resultaterne fra undersøgelsen bekræfter på et generelt niveau, at ældre ikke er en homogen gruppe men står vidt forskellige steder i forhold til f.eks. helbred (både fysisk og mentalt), livskvalitet, mobilitet, netværk (f.eks. familie, venner), madlavnings-færdigheder, IT-færdigheder, aktivitetsmuligheder, økonomi samt opfattelser af for­skellige muligheder og begrænsninger. Mad er ikke bare mad men indgår i en større kompleks måltidskontekst.

Sociale faktorer spiller en meget stor rolle for en god madoplevelse. Som en af de ældre udtrykte det:

”Det er ikke særlig morsomt at sidde og spise en masse mad, når man er alene. Det er mere motiverende at lave mad, når man får gæster.”

Det sociale måltid kan foregå på mange for­skellige måder, bl.a. med venner og familie, men også ved fælles spisearrangementer med naboer, i ejer-/andelsforeningen, kirken eller foreningen. Der er dog også en række ældre, der nyder at spise alene, og flere der udtrykker, at man ikke ønsker et socialt måltid for enhver pris. Det kræver også, at man f.eks. har et interesse­fællesskab og synes godt om dem, man spiser sammen med.

Det er endvidere meget tydeligt, at ældre har forskellige livretter og præferencer, men dette skal også ses i sammenhæng med indkøbsmuligheder, mobilitet (f.eks. om man har bil eller ikke), økonomi og helbredsmæssige forhold.

Derudover kan et måltid gøres mere attraktivt / give en mere positiv madoplevelse, hvis der gøres lidt ud af måltidskonteksten, f.eks. med en dug på bordet, anretning på tallerkenen, brug af skåle og fade samt ved bevidsthed omkring farver og variation. Der er i undersøgelsen eksempler på, hvordan maden fra madservice bliver lagt over på en tallerken, og der lægges dug på bordet for derved at gøre måltidet mere indbydende. Der­udover synes det at have en positiv indvirkning på madoplevelsen, hvis der er mulighed for at dyrke tilbehør i en have eller at have adgang til noget grønt. Køkkenforhold samt smags- og lugtesans (som typisk er nedsat i varierende grad for ældre) har en mindre påvirkning end ventet.

Næste skridt bliver at skabe nogle konkrete løs­ninger for bedre madoplevelser. Det kan f.eks. være at skabe nogle sociale madmøder via internettet eller øget bevidsthed om anretninger. Der­udover vil der blive udarbejdet en større spørge-skemaundersøgelse, hvor nogle af elementerne fra den etnografiske del vil blive evalueret på en større gruppe ældre.